BEK 1679/2016 Art. 1
De læger, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt som behandlingsansvarlig læge, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug, skal sørge for, at der afgives halvårlige indberetninger herom til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Pligten til at sørge for indberetning til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database påhviler de i stk. 1 nævnte læger, uanset om ordinationsretten er overladt til en anden læge i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.