Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1669/2016 · Bekendtgørelse om fri proces i Grønland

BEK 1669/2016 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af A-indkomsten efter § 75 i landstingslov om indkomstskat og B-indkomsten efter § 74 i landstingslov om indkomstskat med fradrag af 10.000 kr., jf. standardfradraget efter § 21, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat med tillæg af eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, jf. § 86 i landstingslov om indkomstskat.

Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1, anvendes de indkomster, der fremgår af slutopgørelsen for det forrige kalenderår samt dokumentation for eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber i det pågældende år.

Stk. 3. Fri proces efter § 254 i retsplejelov for Grønland kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 315.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 400.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 27 i retsplejelov for Grønland, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.

Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 55.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.