BEK 1585/2016 · Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser
BEK 1585/2016 Art. 15
Prøveafholdelse
Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at de studerende kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at de studerende har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.
Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Institutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter gældende regler i øvrigt.