Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1578/2016 · Bekendtgørelse om en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen

BEK 1578/2016 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Enhedens vejledning i henhold til § 3 udgør en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, som er omfattet af Europa-Kommissionens forordning herom, jf. forordning (EU) nr. 360/12 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

Stk. 2. De minimis-støtten i henhold til forordningen omtalt i stk. 1, ydes af Patent- og Varemærkestyrelsen til den særlige enhed til varetagelse af opgaven, der består i at vejlede i konkrete sager om piratkopiering. Denne vejledning er forbeholdt forbrugere og små og mellemstore virksomheder, jf. § 3, stk. 1, og § 5, stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kontrollerer , at betingelserne for at yde støtte i henhold til forordningen omtalt i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Enheden udfærdiger hvert år et særskilt budget over forventede omkostninger til vejledning omfattet af stk. 1. Endvidere udfærdiger enheden hvert år et særskilt regnskab over omkostninger forbundet med denne vejledning. Gebyrer indbetalt i henhold til § 3, stk. 1, modregnes enhedens omkostninger.

Stk. 4. De samlede omkostninger til vejledning i konkrete sager om piratkopiering, jf. stk. 1, må ikke overstige 500.000 EUR over en periode på tre regnskabsår.

Stk. 5. Enheden kan kun fra Patent- og Varemærkestyrelsen modtage et beløb, der modsvarer de faktisk afholdte omkostninger til vejledning i konkrete sager om piratkopiering. I tilfælde af at beløbet er større end de faktisk afholdte omkostninger ifølge regnskabet, føres det overskydende beløb tilbage til Patent- og Varemærkestyrelsen.