Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1572/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud og om annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse

BEK 1572/2016 Art. 10

Annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse

In KraftAmtlicher Text

Forud for indgåelsen af vare- og tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende interesse i henhold til udbudslovens afsnit IV skal ordregivere annoncere kontrakten på www.udbud.dk.

Stk. 2. Annoncen skal som minimum indeholde følgende for at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for enhver potentiel tilbudsgiver: 1) En kort beskrivelse med de vigtigste oplysninger. Potentielle tilbudsgivere skal på baggrund af oplysningerne med rimelighed kunne afgøre, om de vil tilkendegive sin interesse i kontrakten. 2) En beskrivelse af proceduren som ordregiveren skal fastsætte i henhold til udbudslovens § 192, herunder oplysninger om tildelingskriterium. 3) Ordregiverens kontaktoplysninger, adresse for modtagelse af ansøgninger eller tilbud og tidsfrister.

Stk. 3. Annonceringen på www.udbud.dk skal ske i overensstemmelse med den skabelon, som er tilgængelig på www.udbud.dk.

Stk. 4. Forpligtelsen til at annoncere indhentning af tilbud med klar grænseoverskridende interesse i henhold til udbudslovens afsnit IV på www.udbud.dk anses tilsvarende for opfyldt ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende.