Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1567/2016 · Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug

BEK 1567/2016 Art. 18

Foderkvote

In KraftAmtlicher Text

For dambrug med et foderforbrug over 100 tons skal kommunalbestyrelsen i godkendelsen, udover de vilkår der følger af § 21 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte vilkår om følgende: 1) Højeste tilladte foderforbrug. 2) Drifts- og indretningskrav, jf. bilag 3. 3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5. 4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder om forsvarlig opbevaring og bortskaffelse af disse. 5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6. 6) BAT standardkrav, jf. bilag 7. 7) Mindstekrav for iltmætningen i udledningerne, jf. bilag 7, og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer, jf. bilag 8 og bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 8) Rensningsforanstaltninger skal være dimensioneret til den vandmængde, der anvendes. 9) Tidspunktet for revurdering af godkendelsen, jf. § 26, stk. 3 og 4.

Stk. 2. For dambrug med et foderforbrug på 100 tons eller derunder skal kommunalbestyrelsen i godkendelsen, udover de vilkår der følger af § 21 i bekendtgørelse om listevirksomhed, fastsætte vilkår om følgende: 1) Højeste tilladte foderforbrug. 2) Drifts- og indretningskrav, jf. bilag 3. 3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5. 4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder om forsvarlig opbevaring og bortskaffelse af disse. 5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6. 6) BAT krav i henhold til § 30 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 7) Mindstekrav for iltmætningen i udledningerne, jf. bilag 7, og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer, jf. bilag 8 og bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 8) Rensningsforanstaltninger skal være dimensioneret til den vandmængde, der anvendes. 9) Tidspunktet for revurdering af godkendelsen, jf. § 5.