BEK 1489/2016 · Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug
BEK 1489/2016 Art. 1
Etablering og drift af havbrug må kun finde sted med NaturErhvervstyrelsens tilladelse. Ved »havbrug« forstås opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
Stk. 2. Ansøgninger om tilladelse til etablering af nye havbrug, og ansøgninger om udvidelse og forlængelse af eksisterende tilladelser indsendes til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 3. I ansøgninger skal følgende oplysninger indgå: 1) Den ønskede placering af havbruget, angivet med koordinater i grader og minutter. 2) Mængden af fisk der forventes produceret per år, angivet i kilo. 3) Størrelsen af den forventede udledning af kvælstof per år, angivet i kilo.