Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1430/2016 · Bekendtgørelse om forsøgsordning for tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd

BEK 1430/2016 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen kan efter ansøgning yde tilskud til delvis dækning af investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder til projekter om udbredelse i sammenhængende områder af næstegenerationsnet (NGA-net) til hurtigt bredbånd, herunder investeringsomkostninger til etablering af passiv fysisk infrastruktur i den forbindelse.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud indsendes af en kommune eller en sammenslutning af borgere og virksomheder på vegne af det partnerskab, der medvirker i projektet.

Stk. 3. Energistyrelsen kortlægger og offentliggør en oversigt over, hvilke adresser der kan indgå i projekter omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Energistyrelsen indhenter oplysninger til brug for kortlægningen, jf. stk. 3, fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Ved offentliggørelse af kortlægningen, fastsætter Energistyrelsen en frist for indsigelser i forhold til, hvilke adresser der indgår på listen. På baggrund af henvendelser med ønske om tilføjelse eller fjernelse af adresser fra listen træffer Energistyrelsen afgørelse om den endelige liste over adresser, som der kan søges tilskud til dækning af.

Stk. 5. Mobilteknologier kan ikke indgå i projekter i områder, hvis der i det pågældende område stilles dækningskrav i 1800 MHz-auktionen, der gennemføres i 2016.

Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til etableringen af bredbåndsforbindelser til nybyggeri eller ny-udstykninger.

Stk. 7. Det NGA-net, der etableres med tilskud, skal ved etableringen kunne levere stabile, oplevede hastigheder på 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, og nettet skal senest i 2020 kunne levere stabile, oplevede hastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. En eventuel opgradering af nettet for at kunne levere 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload skal ske uden ekstra omkostning for slutbrugeren.