BEK 1383/2016 Art. 8
Generel beskyttelse af visse arter
Planmyndigheden kan fravige § 7, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at 1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, 2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom, 3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller 4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk. 2. Beslutning om at tillade fravigelser, jf. stk. 1 træffes af den myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
Stk. 3. Før der træffes afgørelse om at tillade fravigelse, jf. stk. 1, skal den pågældende planmyndighed indhente en udtalelse fra erhvervs- og vækstministeren og styrelsen for vand og naturforvaltning.
Stk. 4. Beslutning om at tilladele fravigelse, jf. stk. 1, skal meddeles erhvervs- og vækstministeren med henblik på underretning af Europa-Kommissionen.