BEK 1358/2016 Art. 36
Opgørelse af supplerende kapital
Den supplerende kapital i et gruppe 2-forsikringsselskab består af følgende: 1) Ansvarlig lånekapital, jf. §§ 37 og 38. 2) Tillæg for mulig tillægspræmie, jf. § 39. 3) Særlige bonushensættelser (type A), jf. § 40.
Stk. 2. Den supplerende kapital medregnes med et beløb, der svarer til det mindste af 1) 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag, eller 2) 50 pct. af den største værdi af det individuelle solvensbehov og minimumsbasiskapitalkravet.
Stk. 3. Den ansvarlige lånekapital med fast løbetid kan højst udgøre et beløb, der svarer til det mindste af 1) en tredjedel af kernekapitalen efter fradrag, eller 2) en fjerdedel af den største værdi af det individuelle solvensbehov og minimumsbasiskapitalkravet.