Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1272/2016 · Bekendtgørelse om revision af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsregnskaber

BEK 1272/2016 Art. 16

Rigsrevisors regnskabsgennemgang

In KraftAmtlicher Text

Rigsrevisor kan udføre regnskabsgennemgang på de områder, der er nævnt i § 1 i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 2. Rigsrevisor kan af offentlige myndigheder, herunder Beskæftigelsesministeriet, samt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forlange alle oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Rigsrevisor kan til enhver tid foretage den i stk. 1 nævnte regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes, jf. § 13 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Rigsrevisionen påser ved sin gennemgang navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden påser Rigsrevisionen, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af midlerne.

Stk. 5. Det revisionsmæssige ansvar for de it-systemer og den databehandling, som foretages af Statens It eller andre statslige myndigheder på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, påhviler Rigsrevisionen.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings revisor skal i fornødent omfang stå til rådighed for Rigsrevisionen.