BEK 1175/2016 Art. 11
Den ansvarlige for en tankstation, som er omfattet af § 4, stk. 1, skal mindst én gang hvert år lade gennemføre en kontrol af benzindampgenvindingsgraden af benzinstandernes fase-II system til benzindampgenvinding i overensstemmelse med standard DS/EN 16321-2:2013.
Stk. 2. Benzindampgenvindingsgraden kontrolleres mindst hvert tredje år, hvis der er installeret et automatisk overvågningssystem.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 og 2 foretages af et kompetent firma, som beskrevet i standarden DS/EN 16321-2:2013. Den ansvarlige for tankstationen skal opbevare den udfyldte testrapport i standarden DS/EN 16321-2:2013 bilag B eller lignende testrapport i minimum fem år efter kontrollens udførelse.