BEK 1174/2016 Art. 6
Iværksættelse af undersøgelsesprojekter kan først ske, når regionsrådet har modtaget bekræftelse fra Udbetaling Danmark på, at beløbet til dækning af udgifterne er disponeret, jf. § 14, stk. 5.
Stk. 2. Iværksættelse af oprydningsprojekter, herunder drift af andre foranstaltninger, samt overtagelse af ejendomme kan først ske, når regionsrådet har modtaget bekræftelse fra Udbetaling Danmark på, at beløbet til dækning af udgifterne er disponeret, jf. § 14, stk. 5, og at egenbetaling er indbetalt.
Stk. 3. Iværksættelse af et projekt som nævnt i stk. 1 og 2 kan regionsrådet inden for en periode på højst 6 måneder lade afvente en samlet iværksættelse med nedennævnte tilsvarende projekter, såfremt 1) projektet vedrører en ejendom inden for et forurenet areal, hvor der på andre ejendomme inden for samme areal kan forventes at blive iværksat et projekt efter værditabsordningen eller på andet offentligt initiativ efter lovens bestemmelser, og 2) hvis regionsrådet vurderer, at en samtidig fælles indsats i væsentlig grad vil medføre den bedste tekniske og samfundsøkonomiske løsning.