Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1174/2016 · Bekendtgørelse om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord

BEK 1174/2016 Art. 14

In KraftAmtlicher Text

Disponering til konkrete undersøgelses- eller oprydningsprojekter, herunder til drift af eventuelle andre foranstaltninger eller overtagelse af ejendomme, sker uden hensyntagen til provenuet fra egenbetalingen.

Stk. 2. Disponering af beløb til ydelse af lån eller garanti for lån, jf. § 3, skal ske samtidig med disponering af beløb til det projekt, lånet vedrører.

Stk. 3. Såfremt bevillingen for det pågældende år er fuldt disponeret, skal disponeringsanmodningen optages på en venteliste i den rækkefølge anmodningerne modtages. Der kan etableres en venteliste for henholdsvis undersøgelsesprojekter og oprydningsprojekter.

Stk. 4. Disponeringen skal foretages, når der er bevillingsmæssig dækning herfor.

Stk. 5. Udbetaling Danmark skal meddele regionsrådet om den foretagne disponering. Kan en disponering ikke foretages umiddelbart, skal Udbetaling Danmark oplyse om, hvornår en disponering kan forventes foretaget, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 6. En disponering bortfalder, såfremt Udbetaling Danmark ikke senest 18 måneder efter meddelelsen om den foretagne disponering har modtaget en anmodning om udbetaling fra regionsrådet. En disponering bortfalder dog ikke, såfremt regionsrådet forinden har meddelt Udbetaling Danmark, at disponeringen skal opretholdes med henblik på udbetaling på et nærmere angivet senere tidspunkt.