Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1173/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav

BEK 1173/2016 Art. 3

Proceduren for udfyldelse af oplysninger på domstolenes sagsportal

In KraftAmtlicher Text

Sager anlægges eller indbringes for retten ved, at den part eller myndighed, som anlægger eller indbringer sagen, i felter udfylder de oplysninger, der er nødvendige for, at retten kan behandle sagen. Parten eller myndigheden skal herunder, afhængig af sagen, udfylde oplysninger om: 1) parternes navne og adresser, 2) den ret, ved hvilken sagen anlægges, 3) partens eller parternes påstande, 4) sagens værdi, 5) retsafgift, 6) sagstype, 7) person- eller cvr-nummer, når parten eller myndigheden er i besiddelse af dette, 8) en kort beskrivelse af sagen og 9) forslag til sagens behandling. Parten eller myndigheden skal endvidere enten i et felt udfylde eller som et vedhæftet dokument indlæse en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, i de tilfælde, hvor dette kræves efter retsplejeloven.

Stk. 2. I appelsager, sager om ansøgning om tilladelse til appel efter fristens udløb og sager om ekstraordinær genoptagelse og anke skal parten endvidere udfylde oplysninger om, hvilken afgørelse, som appelleres eller ønskes genoptaget. Såfremt appel kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal tilladelsen indlæses som bilag i forbindelse med appellen.

Stk. 3. Den part, som indleverer svarskrift, processkrift eller anden henvendelse til retten, skal i felter udfylde de oplysninger, der er nødvendige for sagens videre behandling, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den part, som ønsker rettens afgørelse af et spørgsmål forud for sagens hovedforhandling, skal i et felt i forbindelse med sin henvendelse til retten angive dette.

Stk. 5. Parternes påstande, oplysning om sagens værdi og oplysning om retsafgift, jf. stk. 1, kan kun gyldigt ændres ved, at parten udfylder ændringen i felter på sagsportalen, og kan ikke alene ske i et indlæst processkrift mv.