Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1105/2016 · Bekendtgørelse om anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b og skovlovens § 17

BEK 1105/2016 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Inden myndigheden beslutter om, der skal reageres på den modtagne meddelelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, og skovlovens § 17, stk. 3, skal myndigheden foretage en vurdering af, om aktiviteten i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at den anmeldte aktivitet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af aktivitetens virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.

Stk. 3. Myndigheden skal i sin vurdering efter stk. 2 af en anmeldt ændring af driften af et areal lægge til grund, at den ændrede arealdrifts eventuelle bidrag til den diffuse og indirekte nitratudvaskning til et nedstrøms liggende Natura 2000-vandområde opvejes af den reduktion i nitratudvaskning, som følger af indsatsen efter Natura 2000-planerne og vandplanerne, samt anden lovgivning og konkrete projekter. Ved bidrag til en diffus og indirekte nitratudvaskning forstås, at udvaskningen fra arealet ikke i sig selv vil kunne medføre en målbar effekt i det pågældende Natura 2000-område.

Stk. 4. Myndigheden skal i sin vurdering efter stk. 2 af en anmeldt ændring af driften af et areal vurdere, om en eventuel merudvaskning af fosfor som følge af den anmeldte aktivitet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan bidrage til en opadgående tendens i den samlede fosforbelastning af et nedstrøms liggende fosforbegrænset Natura 2000-vandområde. Hvis den anmeldte driftsændring ikke kan bidrage hertil, skal myndigheden se bort fra et evt. bidrag til udvaskning af fosfor, der måtte følge af den anmeldte drift, og som ikke i sig selv vil kunne medføre en målbar effekt i det pågældende Natura 2000-vandområde.

Stk. 5. Hvis myndigheden vurderer, at der er behov for at foretage en nærmere vurdering af aktiviteten, herunder at indhente yderligere oplysninger, inden myndigheden nærmere kan konsekvensvurdere den anmeldte aktivitet, træffer myndigheden afgørelse herom inden udløbet af den fastsatte 4 ugers frist, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, og skovlovens § 17, stk. 3.