Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1082/2016 · Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer

BEK 1082/2016 Art. 35

Planlægning og udførelse

In KraftAmtlicher Text

I den faste elektriske installation skal stikkontakter til husholdningsbrug og lignende med mærkestrøm til og med 20 A samt andre tilslutningssteder i faste elektriske installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 32 A, være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

Stk. 2. Som beskyttelsesudstyr skal der anvendes RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30mA.

Stk. 3. Stikkontakter for enkelte brugsgenstande, som af driftstekniske grunde ikke omfattes af RCD-beskyttelsen med mærkeudløsestrøm på højst 30mA, jf. stk. 2, skal beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr end RCD med en mærkeudløsestrøm på højst 30mA.

Stk. 4. Stikkontakter efter stk. 3 skal anbringes eller være mærket på en sådan måde, at de ikke vil blive anvendt til tilslutning af andre brugsgenstande.

Stk. 5. Kravet i stk. 1 gælder ikke for følgende: 1) En elektrisk installation eller dele af den, hvor der kun er fast tilsluttet materiel af klasse II, og den pågældende elektriske installation ikke har stikkontakter eller andre tilslutningssteder. 2) En elektrisk installation med stikkontakter eller andre tilslutningssteder, der er beskyttet ved separat strømkreds eller ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV. 3) En elektrisk installation med IT-systemjording og isolationsovervågning. 4) Tilslutningssteder, bortset fra stikkontakter til husholdningsbrug og lignende, som af driftstekniske grunde ikke ønskes omfattet af beskyttelse ved RCD med en mærkeudløsestrøm på højst 30mA. Disse tilslutningssteder skal i så fald være beskyttet ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr. 5) Hospitals- og EDB-stikkontakter, der har tilsluttet en virksom beskyttelsesleder og som af driftstekniske grunde ikke kan eller ikke ønskes omfattet af beskyttelse ved RCD med en mærkeudløsestrøm på højst 30mA. Disse stikkontakter skal i så fald beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr.