Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1006/2016 · Bekendtgørelse om tilskud til udvikling og videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor

BEK 1006/2016 Art. 12

Kriterier og forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud er betinget af følgende: 1) At de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 300.000 kr. pr. projekt, dog 150.000 kr. for pilotprojekter, jf. kapitel 5, og projekter om videnoverførsel, jf. kapitel 6, 2) At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om udbetaling. 3) At projektet vedrører produkter, der er omfattet af bilag 1 til TEUF. 4) At der indsendes dokumentation for bevilling af medfinansieringen fra jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde. 5) At ansøger er ansvarlig for, at projektet gennemføres. 6) At projektet ikke påbegyndes, før ansøger har indsendt sin ansøgning om tilsagn om tilskud. 7) At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol. 8) At udviklingsprojekter og pilotprojekter, jf. kapitel 5, gennemføres i et samarbejde mellem mindst to aktører, hvoraf mindst én skal være primær jordbrugsproducent. Der skal udarbejdes og indsendes en projektrelateret samarbejdsaftale mellem deltagerne og udpeges en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. 9) At tilsagnshaver indsender en underskrevet aftale i forbindelse med udgifter til værtsbedrifter.