BEK 976/2016 · Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.
BEK 976/2016 Art. 17
Lygter og reflekser
En cykel skal være forsynet med mindst én hvid refleks, der er synlig forfra og mindst én rød refleks, der er synlig bagfra. En cykel med mere end to hjul skal dog være forsynet med mindst to sådanne reflekser, der er anbragt højst 0,4 m inden for cyklens yderste punkter og med en indbyrdes afstand på mindst 0,6 m.
Stk. 2. En ethjulet påhængsvogn til cykel skal være forsynet med mindst én hvid refleks, der er synlig forfra, og mindst én rød refleks, der er synlig bagfra. Reflekserne skal være anbragt i påhængsvognens midterplan eller til venstre herfor.
Stk. 3. En tohjulet påhængsvogn til cykel skal være forsynet med mindst to hvide reflekser, der er synlige forfra, og mindst to røde reflekser, der er synlige bagfra. Reflekserne skal være anbragt så tæt ved påhængsvognens yderste punkter som muligt.
Stk. 4. Sidevogn til cykel skal være forsynet med mindst én hvid refleks, der er synlig forfra, samt mindst én rød refleks, der er synlig bagfra. Reflekserne skal være anbragt så tæt ved sidevognens yderste højre punkt som muligt.