BEK 948/2016 · Bekendtgørelse om græsningsordningen i de ydre koge i Tøndermarsken
BEK 948/2016 Art. 8
Retsvirkninger m.v.
Når et areal indgår i græsningsordningen kan lodsejeren i aftale- eller påbudsperioden ikke selv disponere over arealet i henseende til den landbrugsmæssige drift og vedligeholdelse, idet driften af arealet overtages af NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Når et areal indgår i græsningsordningen, medfører dette bortfald af alle rettigheder til landbrugsmæssig drift iht. indgåede aftaler med lodsejeren eller dennes befuldmægtigede.
Stk. 3. Lodsejeren kan dog fortsat disponere frit over eventuelle jagt- og fiskerettigheder vedrørende arealet, ligesom ejeren i øvrigt fortsat udøver en ejers rådighed over arealet.