BEK 941/2016 Art. 6
Godkendelse af elanlæg
Kommunalbestyrelsen godkender lavspændingsanlæg, sekundære højspændingsanlæg samt højspændingsanlæg til og med 150 kV, der planlægges fremført som luftledninger.
Stk. 2. Elanlæg, der berører flere kommuner, godkendes af de respektive kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Såfremt et elanlæg forudsætter ændringer i tilstanden i et område med særlig status i henhold til regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber eller i henhold til internationale konventioner, skal kommunalbestyrelsen indsende projektet, ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling, til godkendelse i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Indstillingen skal være baseret på en vurdering af projektets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.