Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 917/2016 · Bekendtgørelse om badevand og badeområder

BEK 917/2016 Art. 1

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på badevand og badeområder.

Stk. 2. Ved badevand forstås følgende: 1) Ferskvand og havvand, som kommunalbestyrelsen forventer i almindelighed anvendes til badning, og som ikke er omfattet af et af kommunalbestyrelsen udstedt permanent badeforbud eller badning frarådes. 2) Ferskvand og havvand udlagt til badevand i en kommuneplan.

Stk. 3. Badeområder er områder udlagt til badeformål i kommuneplanen, samt øvrige områder, hvor der findes badevand.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på følgende: 1) Svømmebade og spabade. 2) Afgrænsede vandområder, der er genstand for behandling eller anvendes til terapeutiske formål. 3) Kunstigt anlagte, afgrænsede vandområder, der er adskilt fra overfladevand og grundvand.

Stk. 5. Badesæson er perioden fra 1. juni til 1. september. Kommunalbestyrelsen kan for enkelte eller alle strande i kommunen forud for badesæsonens start forlænge badesæsonen til 15. september. Forlængelse af badesæsonen skal indrapporteres til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning senest 1. april og kan ikke forkortes i løbet af badesæsonen.

Stk. 6. Overfladevand, grundvand, overgangsvande og kystvand er defineret i bilag 6.

Stk. 7. Ved permanent forstås: Forbud mod eller frarådelse af badning, der mindst gælder for en hel badesæson.

Stk. 8. Ved offentligheden forstås: En eller flere fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte berøres af planen, og foreninger og organisationer, hvis vedtægter eller love dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Formål omfattet af offentligheden er bl.a. beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur, miljøinteresser, sport og fritidsinteresser.