BEK 915/2016 · Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land
BEK 915/2016 Art. 14
Personer
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning underretter inden for en måned fra modtagelsen af anmeldelsen og fuldstændig dokumentation efter § 11, stk. 3, om sin beslutning om ikke at foretage en kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer eller resultatet af en sådan kontrol.
Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan forlænge fristen i stk. 1 med en måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Styrelsen for Vand - og Naturforvaltning giver anmelder meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal efter en fristforlængelse efter stk. 2 have truffet afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation.
Stk. 4. Anmelderen må ikke påbegynde erhvervet som brøndborer eller svejser af forerør før Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har truffet afgørelse om meddelelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Foreligger der fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ikke en afgørelse inden for de efter stk. 1 og stk. 2 angivne frister, kan anmelderen påbegynde erhvervet som brøndborer eller svejser af forerør.