Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 915/2016 · Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land

BEK 915/2016 Art. 10

Personer

In KraftAmtlicher Text

Personer, omfattet af § 6 eller § 9, og som agter at etablere sig som brøndborer med ledelses- eller øvrige brøndboreraktiviteter, eller som svejser af forerør i Danmark, skal for at kunne få meddelt tilladelse indgive skriftlig ansøgning til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning eller via www.businessindenmark.dk om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal ledsages af følgende dokumentation: 1) Bevis for ansøgerens nationalitet, og 2) bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af a) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervet som brøndborer eller svejser af forerør, hvis erhvervet er lovreguleret i det pågældende land, og b) dokumentation vedrørende eventuel erhvervserfaring, eller c) bevis for at ansøgeren erhvervsmæssigt har udført boringer på land som beskrevet i § 1, stk. 1, eller svejsning, herunder lysbuereperationssvejsning som beskrevet i § 1, stk. 2, på fuldtidsbasis i mindst et år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk. 3. Hvis der er væsentlig forskel mellem ansøgerens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, og det ikke kan opvejes af ansøgerens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af et relevant organ, skal Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning give ansøgeren mulighed for at bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence.

Stk. 4. Hvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, at dokumentationen for erhvervelse af den manglende viden eller kompetence ikke er fyldestgørende, kan Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kræve, at ansøgeren består enten en egnethedsprøve eller gennemgår en prøvetid, som kan kræves at blive afsluttet med en bedømmelse, der svarer til den faktiske varighed og indhold af uddannelsen. Ansøgeren har ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. De nærmere krav til egnethedsprøven eller prøvetiden fastsættes i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelse.

Stk. 5. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning sikrer, at ansøgeren har mulighed for at tage egnethedsprøven senest seks måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve.