BEK 915/2016 · Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land
BEK 915/2016 Art. 1
Område og definitioner
Bekendtgørelsen fastsætter krav til uddannelse af personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter desuden uddannelseskrav til personer, som foretager svejsning af forerør i forbindelse med aktiviteter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
Stk. 3. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Ud over definitionerne i § 2, i denne lov, gælder definitionerne i anerkendelsesdirektivet.