Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 848/2016 · Bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab

BEK 848/2016 Art. 13

Straf og ikrafttræden

In KraftAmtlicher Text

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, § 4 og § 6, 2) tilsidesætter vilkår i afgørelser truffet efter bekendtgørelsen, 3) i strid med § 8 undlader at underrette Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning om, at vilkår i en dispensation efter § 3 eller en tilladelse efter § 4 ikke længere opfyldes, eller 4) undlader i strid med § 15, stk. 4, at underrette Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning om opdræt af hybrider.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig skade på de interesser, som lovene tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning, og § 1, stk. 1, og 2, i lov om naturbeskyttelse, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.