BEK 843/2016 · Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter
BEK 843/2016 Art. 6
Autorisation
Ansøgning om autorisation indsendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Virksomheder vedlægger ansøgningen oplysning om virksomhedens ejerforhold og adresse, navn og adresse på den daglige leder samt dokumentation for lederens uddannelse, jf. § 5, stk. 2. Personer vedlægger ansøgningen dokumentation for deres uddannelse, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2. Når Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning modtager en ansøgning om autorisation, sender styrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøger med oplysning om den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen en gang, jf. stk. 3 og 4, samt oplyning om at ansøgningen ikke kan anses for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. stk. 4, og klagevejledning.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for meddelelse af autorisation efter § 5. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde forlænge den i stk. 3 nævnte frist med en måned.
Stk. 5. Hvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ikke har truffet afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 3 og 4, betyder det ikke, at ansøgningen er imødekommet.