Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 827/2016 · Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt

BEK 827/2016 Art. 2

Eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt

In KraftAmtlicher Text

Naturstyrelsen kan bemyndige hundeførere og andre til at eftersøge og aflive anskudt eller på anden måde nødstedt vildt, herunder fugle, der findes indsmurt i olie.

Stk. 2. De personer, der er bemyndiget efter stk. 1, har mod forevisning af behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område, når formålet er at eftersøge og aflive nødstedt vildt, jf. lovens § 11, stk. 1.

Stk. 3. Legitimerede hundeførere bemyndiget efter stk. 1, må under eftersøgning efter § 1, stk. 1, ikke medtage andre hunde end den af legitimationen omfattede schweisshund. Hundeføreren kan medtage jagtvåben samt én ubevæbnet hjælper.

Stk. 4. Naturstyrelsen nedsætter et schweissudvalg, der skal afgive indstilling om udpegning af de hundeførere, der bemyndiges efter stk. 1. Schweissudvalget er endvidere rådgivende i spørgsmål om schweissarbejdet, der forelægges det af Naturstyrelsen, eller som udvalget tager op af egen drift. Udvalget indstiller endvidere, til Naturstyrelsen, hvorledes de i § 6 nævnte retningslinjer bør udformes. Naturstyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden.