BEK 685/2016 Art. 5
Uanset § 1 kan ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende også for andre anlæg end de i §§ 3 og 4 nævnte pålægge husstande i den pågældende ejendom eller forening at betale til rimelige omkostninger til ejendomsejerens hhv. foreningens administration af den fælles programforsyning mv. i anlægget.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte omkostninger skal fordeles ligeligt på samtlige husstande i den pågældende ejendom eller forening, med mindre der for ejendommen eller foreningen er besluttet en anden fordeling af udgifter, som dog ikke må indebære en forskelsbehandling i forhold til husstande, der har gjort brug af fritagelsesmuligheden i § 1, eller der gælder særlige regler i medfør af anden lovgivning.