Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 485/2016 · Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

BEK 485/2016 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Slæbningsredskaber inddeles i: 1) Type 1: Ikke-registreringspligtigt slæbningsredskab. 2) Type 2: Registreringspligtigt slæbningsredskab konstrueret til en hastighed over 40 km i timen.

Stk. 2. Slæbningsredskabets akseltryk i belæsset såvel som ubelæsset stand må ikke overstige 3.500 kg.

Stk. 3. Slæbningsredskabet skal på hver side være forsynet med påskrift eller skilt med teksterne "Max. ophængt akseltryk" og "Slæbte køretøjs max. vægt" og den tilhørende vægt angivet i kg.

Stk. 4. Slæbningsredskab type 2 skal være forsynet med driftsbremse, som er blokeringsfri og tilsluttet det trækkende køretøjs driftsbremse. Driftsbremsen skal være således indrettet, at slæbningsredskabet automatisk bremses i tilfælde af brud på tilkoblingen mellem det trækkende køretøj og slæbningsredskabet.

Stk. 5. Akslen på slæbningsredskab type 2 skal være forsynet med affjedring, hvis den anvendes ubelæsset.

Stk. 6. Slæbningsredskab type 2 skal, medmindre det alene anvendes til sammenkobling med traktor, være synet og godkendt efter reglerne for påhængsredskab af en synsvirksomhed til slæbning i bestemt kombination med bil.

Stk. 7. Slæbningsredskabet skal i øvrigt anvendes efter fabrikantens forskrifter, herunder metode for fastgørelsen af det slæbte køretøj til slæbningsredskabet.