BEK 471/2016 · Bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser
BEK 471/2016 Art. 3
A-kassens afgørelser træffes af hovedledelsen eller af en afdeling. Klage over en a-kasses afgørelse skal sendes til hovedledelsen.
Stk. 2. Det skal fremgå af a-kassens afgørelse, at afgørelsen kan indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Hvis hovedledelsen fuldt ud giver klageren medhold, underrettes klageren skriftligt herom.
Stk. 4. Hvis hovedledelsen ikke giver klageren medhold, sendes klagen inden 4 uger efter modtagelsen til styrelsen, jf. dog stk. 5. Klagen skal oversendes til styrelsen, uanset at medlemmet har klaget for sent.
Stk. 5. Hvis hovedledelsen giver klageren delvist medhold, skal hovedledelsen træffe ny afgørelse i sagen. Det samme gælder, hvis hovedledelsen mener, at afgørelsen skal skærpes til ugunst for klageren. Klagen og den nye afgørelse skal straks sendes til styrelsen.
Stk. 6. Hovedledelsen skal sammen med klagen og evt. ny afgørelse, jf. stk. 5, sende sine bemærkninger til sagen, samt det materiale, der er nødvendigt for sagens behandling.
Stk. 7. Hovedledelsen skal skriftligt underrette klageren om, at klagen og evt. ny afgørelse, jf. stk. 5, er sendt til styrelsen. Hovedledelsen skal samtidig orientere klageren om de bemærkninger til sagen og det materiale, som hovedledelsen har sendt med.
Stk. 8. Klagen m.v. sendes til styrelsen via den sikre internetforbindelse, jf. reglerne i bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.