BEK 463/2016 Art. 8
Eksponeringsgrænseværdier og aktionsniveauer
Ingen må udsættes for en eksponering for elektromagnetiske felter, der overskrider de eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger og de eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger, der er fastsat i: 1) bilag 2 for så vidt angår de ikke-termiske virkninger, og 2) bilag 3 for så vidt angår de termiske virkninger.
Stk. 2. Overholdelsen af eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger skal påvises ved brug af de relevante procedurer for vurdering af eksponeringen, jf. kapitel 2.
Stk. 3. Overskrider de ansattes eksponering for elektromagnetiske felter eksponeringsgrænseværdierne, skal henholdsvis operatøren og ejeren straks træffe foranstaltninger i overensstemmelse med § 17.