Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 461/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner

BEK 461/2016 Art. 17

Opstilling og opstillingsinspektion

In KraftAmtlicher Text

Ved opstillingsinspektionen skal inspektionsorganet inspicere opstillingen i henhold til kravene i bilag 1.

Stk. 2. Inspektionsorganet skal udfærdige en opstillingsinspektionsrapport om indholdet af og konklusionen på opstillingsinspektionen. Rapporten skal være sporbar til elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine.

Stk. 3. Inspektionsorganet skal datere og underskrive opstillingsinspektionsrapporten og indføre rapporten eller konklusionen af denne i journalen for elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine, jf. § 9. Dette skal ske, uanset om kravene i bilag 1 er opfyldt.

Stk. 4. Hvis kravene i bilag 1 er opfyldt, udfærdiger inspektionsorganet en inspektionsattest med datoen for udført opstillingsinspektion. Endvidere angives datoen for, hvornår førstkommende inspektion senest skal være foretaget, jf. § 33.

Stk. 5. Inspektionsorganet skal datere og underskrive inspektionsattesten og skal placere attesten synligt og iøjnefaldende for brugeren af elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine.

Stk. 6. Hvis opstillingsinspektionen viser, at et eller flere af kravene i bilag 1 ikke er opfyldt, meddeles dette til ejeren af elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine med oplysning om hvilke konkrete krav, der ikke er opfyldt.