BEK 458/2016 Art. 6
Et påhængskøretøj med stiv trækstang og et samlet tilladt akseltryk, der ikke overstiger 3.500 kg, kan: 1) godkendes til Tempo 100 ved syn efter de almindelige regler i bekendtgørelsen om godkendelse og syn af køretøjer, eller 2) godkendes til Tempo 100 af forhandleren uden forudgående syn, hvis påhængskøretøjet er et fabriksnyt anmeldt EU-typegodkendt påhængskøretøj.
Stk. 2. For at blive godkendt til Tempo 100 skal påhængskøretøjet opfylde betingelserne i stk. 3-5.
Stk. 3. Køretøjet skal være egnet til kørsel med mindst 100 km i timen. Egnetheden bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.
Stk. 4. Dækkene skal være yngre end 6 år, og bestemmes ud fra det produktionstidspunkt, dækfabrikanten har mærket dækket med.
Stk. 5. Dækkenes hastighedsmærkning skal mindst svare til 120 km i timen.