BEK 403/2016 Art. 3
Fordeling af bevillingsramme og ansøgning om tilskud
Ansøgning om andel i rammen skal indsendes af kommunalbestyrelsen til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som kan findes på www.uibm.dk. Ansøgninger skal indsendes senest den 15. juni 2016.
Stk. 2. Den endelige tilskudsramme inden for hvilken kommunen kan få tilskud til dækning af sine udgifter til grundkapital, jf. § 1, stk. 2, udmeldes senest den 5. juli 2016 til de kommuner, som har ansøgt om tilskud.
Stk. 3. Tilskud efter § 1 kan ydes til etablering af almene familieboliger, hvortil kommunalbestyrelsen efter den 5. juli 2016 og senest den 31. december 2017 giver tilsagn om støtte (skema A tilsagn). Eventuel ikke anvendt tilskudsramme, jf. stk. 2, bortfalder herefter.