Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 366/2016 · Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

BEK 366/2016 Art. 9

Bistandsværgens opgaver og beføjelser

In KraftAmtlicher Text

Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal ud over første besøg finde sted efter behov.

Stk. 2. Når den dømte er anbragt i Danmark, skal bistandsværgen dog besøge den dømte mindst en gang månedligt. Bistandsværgen skal endvidere være den dømte behjælpelig med at opretholde en tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende i Grønland og være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, højtider mv.

Stk. 3. Bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den pågældende. Dette gælder dog ikke, hvis den sigtede eller tiltalte er tilbageholdt efter § 359, stk. 1, nr. 2, litra c, i retsplejelov for Grønland, og væsentlige hensyn til efterforskningen nødvendiggør, at bistandsværgen er undergivet bestemmelser om brev- og besøgskontrol fastsat af politiet. Såfremt der træffes afgørelse herom, skal den sigtedes eller tiltaltes forsvarer orienteres, ligesom fremgangsmåden i §§ 379 og 380 i retsplejelov for Grønland skal iagttages.