Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 366/2016 · Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

BEK 366/2016 Art. 16

Beskikkelsens ophør mv.

In KraftAmtlicher Text

Beskikkelsen som bistandsværge for en sigtet eller tiltalt under kriminalsagens behandling ophører, såfremt retssagen ikke fører til, at der afsiges dom til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring mv. eller dom, der giver mulighed for sådan anbringelse, jf. §§ 157 og 161 i kriminallov for Grønland

Stk. 2. Efter § 163, stk. 2, i kriminallov for Grønland ophører beskikkelsen som bistandsværge for en dømt, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves.

Stk. 3. Beskikkelsen som bistandsværge ophører endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden.

Stk. 4. Såfremt beskikkelsen som bistandsværge ophører efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, bistår bistandsværgen dog den sigtede, tiltalte eller dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens ophør.