Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 334/2016 · Bekendtgørelse om færdsel mv. på Arresø

BEK 334/2016 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Motorsejlads er alene tilladt fra en halv time før solopgang til en halv time efter solnedgang.

Stk. 2. Motordrevne fartøjer må ikke føres af personer under 15 år.

Stk. 3. Motordrevne fartøjer skal føres på en sådan måde, at der udvises særligt hensyn over for badende, robåde, kajakker, kanoer, sejlfartøjer, fiskende både og lignende. Motordrevne fartøjer må ikke fremføres på en måde eller med en fart, der efter forholdene frembyder fare eller ulempe for andre.

Stk. 4. Lystfiskerbådene må højst kunne fremføres med 5 knob. Der må højst sejles med 2 knob inden for 100 meter fra land. Lystfiskerne må ikke sejle med motor i april og maj.

Stk. 5. Både tilhørende ro- og sejlklubber samt spejdercentret på Ellehavegård må højst fremføres med 5 knob (maks. 2 knob indenfor 100 meter fra land), dog må klubbernes følge- og dommerbåde skyde samme fart, som de både, der følges.

Stk. 6. Som motor kan anvendes benzin, diesel og/eller elmotor. Der skal til enhver tid anvendes de mindst miljøbelastende brændstoffer og olier, som motorerne er konstrueret til eller kan anvende. Det er ikke tilladt at anvende totaktsmotorer.

Stk. 7. En bådfører, som er omfattet af Søfartsstyrelsens bestemmelser om krav til ”Speedbådsfører-kort”, skal på forlangende af Naturstyrelsen kunne fremvise gyldig dokumentation for bestået prøve eller anden gyldig uddannelse, f.eks. duelighedsprøve, yachtskippereksamen mv.

Stk. 8. En motortilladelse kan ikke overdrages til andre. Tilladelse og evt. motornummer returneres til Naturstyrelsen, såfremt man ikke længere ønsker at gøre brug af tilladelsen, eller forudsætningerne for tilladelsen ikke længere er til stede. Hvis båd og/eller motor ønskes udskiftet, skal der forinden indgives ny ansøgning.