Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 203/2016 · Bekendtgørelse om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve

BEK 203/2016 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

En indehaver af et udenlandsk kørekort til kategori B (almindelig bil) udstedt uden for EU og EØS eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort kan endvidere få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort til kategori B (almindelig bil), uden at den pågældende består en kontrollerende køreprøve, hvis: 1) det udenlandske kørekort er udstedt i et land eller en delstat, hvis trafikmæssige forhold og generelle færdselssikkerhedsniveau berettiger til ombytning uden beståelse af en kontrollerende køreprøve, 2) Færdselsstyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 3 om, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, 3) ansøgeren i forbindelse med ansøgningen afgiver en skriftlig erklæring på tro og love om at have haft og gjort brug af sin førerret til kategori B (almindelig bil) i de seneste 2 år, og 4) ansøgeren i forbindelse med ansøgningen afgiver en skriftlig erklæring på tro og love om ikke at have været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår.

Stk. 2. Politiet kan efter en konkret vurdering stille krav om, at en ansøger omfattet af stk. 1 dokumenterer ikke at have været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår.