BEK 140/2016 Art. 11
Løn mv.
For forstandere, viceforstandere og lærere med en tjenestemandslignende pensionsordning udgør pensionsbidraget 15 % af basislønnen. Skolen indbetaler pensionsbidraget til den statsgaranterede pensionsordning.
Stk. 2. Lærere uden akademisk uddannelse, som overgår til aflønning efter basislønsystemet, og som personlig ordning har bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning, indplaceres i pensionsmæssig henseende i skalatrinsforløbet 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 39.
Stk. 3. Lærere med akademisk uddannelse, som overgår til aflønning efter basislønsystemet, og som personlig ordning har bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning, indplaceres i pensionsmæssig henseende i skalatrinsforløbet 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42, 44.