Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 70/2016 · Bekendtgørelse om forsøg med produktion og distribution af ikkekommerciel lokal-tv på internettet (forsøgsordningen)

BEK 70/2016 Art. 19

Betingelser for tilskud

In KraftAmtlicher Text

Tilskudsmodtager skal enten aflægge regnskab og beretning eller erklæring om de gennemførte aktiviteter, jf. de til enhver tid gældende regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.

Stk. 2. Tilskudsmodtager skal indsende en rapport om det gennemførte forsøg. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af de i ansøgningen oplyste aktiviteter på internettet og tilskudsmodtagers observationer vedrørende brugen af lokalt indhold på internettet og dennes udvikling i forsøgsperioden. Rapporten skal tillige indeholde data, herunder målinger om brugen af lokalt indhold på internettet samt dennes udvikling i forsøgsperioden, med henblik på at tilvejebringe viden. Rapporten skal ydermere indeholde oplysninger om de ressourcer, herunder økonomi, teknisk viden og kompetencer, som tilladelseshaverne har brug for i forbindelse med produktion og distribution af lokalt indhold på internettet.

Stk. 3. Tilskudsmodtager skal være i besiddelse af al dokumentation for gennemførelse af det forsøg, der er givet tilskud til, indtil Radio- og tv-nævnet har godkendt enten rapport, regnskab og beretning eller rapport og erklæring.

Stk. 4. Tilskudsmodtager skal være indehaver af en programtilladelse i hele forsøgets periode.

Stk. 5. Hvis tilskudsmodtager ikke er berettiget til sit driftstilskud i hele forsøgets periode, kan Radio- og tv-nævnet lade tilsagn om tilskud til forsøg bortfalde.

Stk. 6. Et tilsagn om tilskud bortfalder, hvis Radio- og tv-nævnet ikke kan godkende tilskudsmodtagers rapport, regnskab og beretning eller tilskudsmodtagers rapport og erklæring.

Stk. 7. Et tilsagn om tilskud bortfalder i øvrigt, hvis betingelserne i stk. 1-4 og § 18 ikke opfyldes.

Stk. 8. Hvis et tilsagn om tilskud bortfalder, udbetaler Radio- og tv-nævnet ikke tilskud, ligesom Radio- og tv-nævnet kan kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt.

Stk. 9. Radio- og tv-nævnet kan tilbageholde udbetaling af tilskud eller kræve udbetalte beløb tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtager har opnået tilsagn om tilskud ved svig eller i øvrigt har afgivet urigtige oplysninger.