BEK 63/2016 Art. 8
Landinspektører skal oplyse deres klienter om 1) Geodatastyrelsens adresse, eventuelt e-postadresse, eller adressen på Erhvervsstyrelsens kvikskranke: www. businessindenmark.dk, 2) brancheorganisationer eller lignende, som vedkommende er medlem af, og 3) deres erhvervsmæssige titel og det EU/EØS-land, hvor tilladelsen til at anvende titlen er givet.
Stk. 2. Hvis en klient anmoder om det, skal landinspektøren oplyse om lovgivningen vedrørende landinspektørers virksomhed, og om hvordan klienten kan blive bekendt med denne.
Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige, før kontrakt indgås, eller, hvis der ikke indgås en skriftlig kontrakt, før leveringen af tjenesteydelsen. Vedkommende bestemmer selv, hvordan og i hvilken form oplysningerne gives.