Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 53/2016 · Bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

BEK 53/2016 Art. 1

Bekendtgørelsens formål og område

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse fastsætter regler om de overordnede rammer og procedurer for anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder rammer og procedurer for behandling af ansøgninger om det europæiske erhvervspas. Bekendtgørelsen fastsætter tillige regler om Styrelsen for Videregående Uddannelsers funktion som koordinator og støttecenter for anerkendelsesdirektivet, som kompetent myndighed for det europæiske erhvervspas, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, samt om indberetning og koordinering.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse anvendes de definitioner, der følger af § 2 i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3. Genstand og procedurer for udstedelse af det europæiske erhvervspas, jf. kapitel 5-7, følger i øvrigt reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF.