BEK 6/2016 Art. 6
Midlertidig og lejlighedsvis levering af ejendomsmæglerydelser
Anmeldelse, jf. § 5, skal fornyes en gang om året, hvis tjenesteyderen ønsker at opretholde muligheden for at udøve virksomhed som ejendomsmægler midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark.
Stk. 2. Hvis der er tale om en væsentlig ændring af den situation, som er godtgjort i attestation vedlagt den oprindelige anmeldelse efter § 5, skal den fornyede anmeldelse i stk. 1 vedlægges ny og opdateret dokumentation.
Stk. 3. Hvis der i løbet af det år, hvor tjenesteyderen har meddelt, at han agter at levere midlertidig og lejlighedsvis virksomhed som ejendomsmægler i Danmark, opstår en væsentlig ændring af den situation, som er godtgjort i de vedlagte dokumenter, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 og 3, skal tjenesteyderen underrette Erhvervsstyrelsen herom ved at fremsende ny og opdateret dokumentation.