Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1850/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder

BEK 1850/2015 Art. 18

Tilskudssatser

In KraftAmtlicher Text

For tilsagn om tilskud til fastholdelse, der ikke er omfattet af § 17, udgør det årlige tilskud følgende beløb, jf. dog stk. 2 og 3: 1) 1.800 kr. pr. ha for arealer, hvor afvandingsforholdene er ændret som følge af betingelser under et tilsagn om tilskud i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 2) 3.500 kr. pr. ha for arealer, der ikke er omfattet af nr. 1, og som a) inden for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 har været udnyttet jordbrugsmæssigt i omdrift, b) var anmeldt som udyrkede arealer i Fællesskema for 2014, og som har været udnyttet jordbrugsmæssigt i omdrift inden for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2013, c) inden for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 har været udnyttet jordbrugsmæssigt til frugt- eller bærproduktion, til planteskole på friland, til stævningsskov eller til dyrkning i kort omdrift af pyntegrønt, juletræer eller energiskov, eller d) inden for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 har været omfattet af tilsagn om tilskud til udtagning af agerjord i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 3) For arealer, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som inden for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 har været omfattet af et tilsagn om tilskud i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om miljøbetinget tilskud, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til pleje af græs- og naturarealer eller en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding: 3.500 kr. pr. ha, når arealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden for de nævnte tilsagn eller i vækstsæsonen forud for den første tilsagnsperiode i en uafbrudt række af tilsagn i medfør af en af de nævnte bekendtgørelser blev anvendt på en af følgende måder: a) Var anmeldt som udtagne arealer under hektarstøtteordningen eller enkeltbetalingsordningen. b) Blev udnyttet jordbrugsmæssigt i omdrift. c) Blev udnyttet jordbrugsmæssigt til frugt- eller bærproduktion, til planteskole på friland, til stævningsskov eller til dyrkning i kort omdrift af pyntegrønt, juletræer eller energiskov. d) Var anmeldt som udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen. Arealerne skal have været udnyttet jordbrugsmæssigt i omdrift inden for en forudgående periode på 3 vækstsæsoner. 4) 1.800 kr. pr. ha for arealer, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3, og a) som var anmeldt i Fællesskema for 2014 som permanente græsarealer eller som udyrkede arealer, eller b) hvis arealerne ikke var anmeldt i Fællesskema for 2014, var permanente græsarealer inden for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2014. 5) For arealer, der ikke er omfattet af nr. 1, 2, 3 eller 4, og som inden for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 har været omfattet af et tilsagn om tilskud i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om miljøbetinget tilskud, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer, en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til pleje af græs- og naturarealer eller en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding: 1.800 kr. pr. ha, når arealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden for de nævnte tilsagn eller i vækstsæsonen forud for den første tilsagnsperiode i en uafbrudt række af tilsagn i medfør af en af de nævnte bekendtgørelser var permanente græsarealer eller anmeldt under enkeltbetalingsordningen eller i Fællesskema som udyrkede arealer. 6) 300 kr. pr. ha for arealer, der ikke er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud på grundlag af de i stk. 1, nr. 2-5, anførte beløb er betinget af, 1) at der foreligger fyldestgørende dokumentation for arealanvendelsen, og 2) at dyrkning af den pågældende afgrøde ikke har været i modstrid med naturbeskyttelsesloven, museumsloven, regler udstedt i medfør af de nævnte love eller afgørelser i medfør af nævnte love og regler.

Stk. 3. Hvis der for anmeldelsen af et areal under hektarstøtteordningen eller enkeltbetalingsordningen ved kontrol er konstateret fejl i anmeldelsen, anvendes kontrolafgørelsen ved fastlæggelse af arealanvendelsen.