BEK 1714/2015 · Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød
BEK 1714/2015 Art. 22
Offentligt tilsyn
Fødevarestyrelsen ophæver offentligt tilsyn efter § 16, hvis mistanken afkræftes.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen ophæver et offentligt tilsyn efter § 17, stk. 1, mindst 12 måneder efter det seneste fund af trikiner i slagtedyr fra besætningen, eller på baggrund af en konkret risikovurdering. Tilsynet kan dog ophæves tidligere, hvis smitten utvivlsomt stammer fra en leverende besætning, og alle dyr modtaget fra denne besætning er slagtet.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen ophæver et offentligt tilsyn efter § 20, stk. 1, når der er forløbet mindst 12 måneder efter det seneste fund af trikiner i et slagtedyr fra besætningen, med mindre det kan udelukkes, at smitten stammer fra besætningen, eller på baggrund af en konkret risikovurdering.
Stk. 4. Fødevarestyrelsen ophæver et offentligt tilsyn efter § 20, stk. 2, når alle dyr modtaget fra en besætning under offentligt tilsyn efter denne bekendtgørelse er slagtet.
Stk. 5. Fødevarestyrelsen ophæver et offentligt tilsyn efter § 17, stk. 2, § 18 eller § 19, når det på baggrund af en vurdering af områdets smittebelastning og de smittebeskyttende foranstaltninger skønnes forsvarligt.