Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1697/2015 · Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

BEK 1697/2015 Art. 4

Sikkerhedsmæssige krav

In KraftAmtlicher Text

Skibe skal sejle med skærpet agtpågivenhed henset til faren for ukendte undervandshindringer i områder, hvor dybder er angivet med en enkelt lodskudslinje. Sådanne lodskudslinjer kan kun betragtes som rekognoscering.

Stk. 2. Der skal holdes skærpet udkig efter is ved brug af alle forhåndenværende midler ved sejlads i områder, hvor der kan være risiko for at påsejle is, som kan være til fare for skibet. Farten skal afpasses, så skibet kan nå at stoppe eller omsejle is. I mørke skal skibet anvende isprojektør til at oplyse havet foran skibet 3) Jf. bekendtgørelse nr. 169 af 4. marts 2009 om bekendtgørelse af teknisk forskrift om anvendelse af isprojektører ved sejlads i grønlandsk farvand. .

Stk. 3. Skibe skal holde sikker afstand til isfjelde, og skibsføreren skal fastsætte sikkerhedsafstande til isfjelde under hensyntagen til skibets, besætningens og passagerernes sikkerhed. Hvis det er nødvendig for anløb af en havn, red, anløbssted eller besejling af et snævert farvand eller lignende at sejle tæt til isfjelde, skal der holdes den størst mulige afstand, som farvandets aktuelle forhold tillader.