Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1697/2015 · Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

BEK 1697/2015 Art. 16

Særlige krav til skibe med flere end 250 passagerer om bord

In KraftAmtlicher Text

Rederiet skal sikre, at skibets fører og dæksofficerer er uddannet i henhold til STCW kodens afsnit B-V/g forinden tjenesten tiltrædes.

Stk. 2. Rederiet skal fastlægge et uddannelses- og træningsprogram for skibets fører og dæksofficerer, der sikrer, at de er uddannet efter de i stk. 1 fastsatte uddannelseskrav. Rederiet kan sidestille mindst 3 måneders dokumenteret fartstid som navigatør i polare farvande og under tilsvarende isforhold med et sådant uddannelses- og træningsprogram.

Stk. 3. Rederiet og skibets fører skal kunne dokumentere, at besætningen har gennemført uddannelses- og træningsprogrammet eller har opnået den fornødne fartstid i polare farvande og under tilsvarende isforhold, jf. stk. 2.