BEK 1594/2015 Art. 7
Regnskab for og revision af anlægstilskud og projekttilskud
Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud efter lovens § 14, stk. 1, eller tilskud efter lovens § 15, stk. 1, skal ved anlægsarbejdets eller projektets afslutning aflægge et anlægsregnskab eller et projektregnskab.
Stk. 2. Regnskabet skal aflægges for hele det modtagne tilskud.
Stk. 3. Anlægstilskud eller projekttilskud skal fremgå af særskilte linjer i årsregnskabet, hvis tilskudsmodtager desuden modtager tilskud efter lovens § 12, stk. 1.
Stk. 4. Anlægsregnskabet eller projektregnskabet skal indsendes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med kopi til Sydslesvigudvalget senest 5 måneder efter projektets eller anlægsarbejdets afslutning.