BEK 1552/2015 · Bekendtgørelse om fiskeredskaber (bundgarn mv.) i saltvand
BEK 1552/2015 Art. 9
Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber (ovenvandsruser), der er indrettet til at klæde vandskorpen, og som er forankrede, skal være 565 m målt mellem radenes midtpunkter, hvis redskaberne måler 20 m i ringen eller derover, målt efter hele garnets omkreds, dog således, at der beregnes højst 2 m til fangståbningen.
Stk. 2. Hvor de i stk. 1 nævnte redskaber på grund af kystens form ikke står i samme kompasretning, må afstanden mellem de nærmeste punkter ikke være mindre end ¼ af den sammenlagte længde af de 2 pågældende redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem yderste pæl/bøje og den inderste radpæl/radbøje.